Kolosblæksprutte

Udover kæmpeblæksprutten findes der en anden kæmpe blæksprutte i havets dyb: Kolosblæksprutten. Som navnet antyder er de tale om den største af slagsen – men dermed er kolosblæksprutten også den man ved mindst om. Man aldrig fanget et levende eksemplar, og hvad angår antallet af strandvaskere og halvfortærede kolosblæksprutter, kan fangsten tælles på én hånd. Det er givetvis svært at finde billeder, men jeg har i stedet fundet frem til en form for tavle, der viser dem estimerede størrelse af en kolosblæksprutte.

Vættelys

Vættelys er et levn fra en form for forhistoriske blæksprutter ved navn “belemnitter”. Disse blæksprutter minder – ifølge forskernes gengivelser (baseret på fossiler) – meget små nulevende, tiarmede blæksprutter. Vættelys har igennem historien været forbundet med megen overtro. I de nordiske lande har overtroen typisk været forbundet med tordenkilder (Asa-tro) og før da beskyttelse af fostre og gravhøje. Videnskabeligt set er der – som altid - ikke så meget mystik over vættelysene. Det drejer sig simpelt nok om “skelettet” fra belemnitterne som er forstenet (som alle mulige andre fossiler). Kedeligt. Der findes masser af billeder på nettet, men de bedst og mest lovlige billeder af vættelys er nok disse. Og vil man se belemnitter / vættelys så vær så god…

Kraken

Kraken er et kæmpemæsigt, sagnomspundent søuhyre. Næsten alle maritime samfund har pudsigt nok deres søuhyrer, men Kraken er alligevel noget specielt. Ifølge myterne er kraken en form for gigantisk blæksprutte, hvis arme kan hive ethvert skib ned. Som Nordbo – når man hører navnet Kraken – skulle man umiddelbart tro, at der var tale om et nordisk fænomen (det skulle jeg i al fald), men det er åbenbart ikke tilfældet. I mange andre har fortællingen om et lignende uhyre ved samme navn (!) spredt sig. Om det så skyldes, at det er den samme historie der har udbredt sig, er en anden sag. Der findes naturligvis ingen fotos eller videooptagelser af bæstet, men jeg har fundet en god illustration af Kraken her og en anden Kraken her.

En tiarmet blæksprutte

De tiarmede blæksprutter er uden tvivl den største gruppe af blæksprutter. Forskellen mellem de tiarmede og de ottearmede blæksprutter (når vi taler arme) er, at de tiarmede er udstyrede med et par ekstra lange fangearme. Disse arme anvendes især i forbindelse med jagt. De tiarmede blæksprutter tæller en masse ganske særlige eksemplarer; bl.a. den arten Magnapinna, som med sine utroligt lange og tynde arme, mest af alt ligner et stankelben. Dog skal der tages højde for størrelsen, idet Magnapinna er en de – længdemæssigt – største blæksprutter der eksisterer.

Teuthida er navnet på en anden art af de timarmede blæksprutter. Den tiarmede blæksprutte Teuthida er den største blæksprutte-orden indenfor slægten Cephalopoda (største nulevende slægt af tiarmede blæksprutter). Der findes mere end 300 forskellige underarter til Teuthida, hvilket også gør den til en af de mest udbredte arter. Teuthida er det der på engelsk svarer til “Squid”.

For at køre videre i den lange serie af tiarmede blæksprutter, kan herefter nævnes Sepiolida – eller “Bobtail Squid” fra engelsk. Disse i reglen meget små blæksprutter lever primært i det Indiske Ocean, typisk på lavere vande. Deres bemærkelsesværdige neon-klare farver er ikke til at tage fejl af. Jeg har støvet et par billeder af de(n) såkaldte bobtail squid op her og en anden bobtail squid her. 

Herudover findes der yderligere to bemærkelses værdige arter, som er nævneværdige (der findes mange flere, men bemærk nævneværdige):

1) Spirulida: Denne underart er virkelig et levn fra fortiden, og et bevis på hvor hårdføre blæksprutter kan være. Jeg har et billede af en Spirulida på en sten her.

2) Sepiida: Er arten,. der på engelsk hedder “Cuttlefish” – et – måske for nogle danskere - bekendt ord. Sepiidas mest beundringsværdige egenskab, er evnen til skifte farve og nuance i en stil, hvor selv en kameleon ville tage hatten af….Et udemærket billede af blæksprutten Sepiida findes her.

En ottearmet blæksprutte

Som jeg var inde på før, findes der to typer blæksprutter. Den ene er de ottearmede blæksprutter. De ottearmede blæksprutter er generelt mindre end de timarmede, men der findes dog et pat store eksemplarer iblandt. Den tungeste af de ottearmede kan blive over 4 meter i længden og have en vægt på mere end 70 kilo. Det er alligevel noget af et dyr! Senere her på bloggen vil jeg komme nærmere ind på blæksprutternes størrelser etc.

Jeg har været i stand til, at finde frem til et godt eksempel på en ottearmet blæksprutte her. Ydermere var jeg i stand til at dette billede, hvor jeg er sikker på at det er en af de flottere ottearmede blæksprutter der findes billeder af, men billedet synes nu lidt skævt og uoptimalt – det virker som om, man har skåret for meget af i bunden…

Kæmpe blæksprutter

Jeg elsker også alt hvad der vedrører kæmpeblæksprutter. Ja jeg er en lille dreng hvad den slags angår. Altså at det er en blæksprutte er cool. At den kæmpe er sejt. Men at man stort set intet ved om dem, og kun med nød og næppe har fået fingrene i et par enkelte eksemplarer, er så sejt og så cool. Kom nu blæksprutte der ikke vil fanges. Det er så arrogant.

Jeg fandt i øvrigt et par billeder af nogle kæmpeblæksprutter. Først et billede af denne kæmpeblæksprutte - ja jeg ved godt, at eksemplaret er i sørgelig stand, men det er præcis det jeg mener med at de er cool. Det andet her så godt nok kun en model af kaskelot og en kæmpeblæksprutte - men det er bedre end ingenting. Jeg vender tilbage med mere senere…

Blæksprutter

Som følge af min enorme interesse og i kraft af min – efterhånden – relativt omfangsrige viden om havet, de dyr lever der samt de myter og fortællinger der huserer, tillader jeg mig, at oprette en blog om disse forunderlige fænomener. Først og fremmest må jeg nævne blæksprutterne. Disse bløddyr har fascineret mig i årevis, og jeg er sikker på, at denne fascination aldrig vil blege. Der findes to slags blæksprutter: de ottearmede blæksprutter og de tiarmede blæksprutter.

Fælles for dem er, at de fleste sprutter blæk (! – ikke alle) og at de har arme med sugekopper. Herudover at de intet skelet har, fordi de er bløddyr (heraf navnet). Desuden lever alle blæksprutter i vand, men nogle af dem kan faktisk opholde sig på land gennem længere tid. Typisk ses de på land i forbindelse med skiften mellem ebbe og flod – altså tidevand.

Herudover er der mange mennesker – inklusiv mig selv – som elsker at spise blæksprutter. Sig det til et barn, og du får et “ad”. Sig det til de fleste voksne (i Norden) og du får et underligt blik, der indikerer et ”nej tak”. Men tager man længere sypå, er blæksprutter en meget populær – og ikke for dyr – spise. Der findes utallige opskrifter rundt om på nettet, så har man mod på at smage blæksprutte, er der ingen undskyldning for at holde sig tilbage.

Her er i øvrigt et rigtigt godt billede af en blæksprutte.